1991 - En hyldest til 90´ernes største musikår
Syng med på over 30 hits, når holdet bag Høj sol over Aarhus hylder musikåret 1991 i Musikhuset Esbjerg. Musikken ledsages af anekdoter og sjove optrin med sangere og musikere på scenen.

En musikalsk folkefest og hyldest til 90’erne
Holdet bag Høj sol over Aarhus vender tilbage til Musikhuset Esbjerg med hyldestkoncerten 1991 – En hyldest til 90’ernes største musikår. Det bemærkelsesværdige musikår bliver fortalt gennem musikken, anekdoter og sjove optrin.
Publikum kan glæde sig til over 30 af årets største hits fra blandt andre Queen, Bryan Adams, George Michael, Elton John, U2, Prince, Metallica, R.E.M., Ray Dee Ohh, Dizzy Mizz Lizzy og D.A.D.
På scenen står sangere og musikere, blandt andre Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lucas Hoang og Lene Nørrelykke. Klassikerne får nyt liv, og der er rig mulighed for at synge med.
Der er nummererede siddepladser. Arrangementet er arrangeret af MusicalDanmark.
Sidst opdateret af:Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk
