Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symfoniorkester spiller alt fra store symfonikoncerter til kortere koncerter, populære mesterværker, sjældent spillede skønheder og familie- jule- og nytårskoncerter, der fylder Symfonisk Sal med liv og glæde.
Klassiske koncerter i Aarhus
I Aarhus Symfoniorkesters program kan du finde alt fra familiekoncerter til kammerkoncerter, weekendkoncerter, sommerkoncerter og se hele sæsonkataloget.
Også Musikhuset Foyer og Café danner ind imellem rammen om koncerter med mindre ensembler fra symfoniorkestret.
Også gratis koncerter
Det behøver ikke at være dyrt, at opleve en klassisk koncert. Aarhus Symfoniorkester spiller koncerter stort set hver uge med nyt program, og flere af dem har gratis adgang.
Fra opera til filmkoncerter
Du kan også nyde Aarhus Symfoniorkesterets koncerter i andre byer, ligesom Symfoniorkestret samarbejder med bl.a. Musikhuset Aarhus om fx filmforevisninger med levende underlægningsmusik til film som Frost, Harry Potter, Star Wars og Ringenes Herre. Symfoniorkestret spiller ligeledes til Den Jyske Operas store forestillinger i Aarhus.
Symfonisk Sal i Musikhuset Aarhus
Aarhus Symfoniorkester har mere end 80 års erfaring med det bedste den klassiske musik har at byde på. Aarhus Symfoniorkester holder til i Musikhuset Aarhus i Symfonisk Sal, der har plads til 1.177 koncertgængere. Salen er specielt bygget til symfoniorkestret og kan sammenlignes med de bedste, nye sale i Europa. Akustikken har høstet flotte priser, bl.a. af Artec, New York, og er blevet kaldt "Danmarks bedste symfoniske koncertsal." i Politiken i 2017.