©  Foto:

ANE Marken

”Ane Marken” er en inspiration og forløber til DODEKALITTEN, som er Thomas Kadziols berømte og anerkendte kunstprojekt med de store stenansigter i Ravnsby på Lolland.

I 2010 da familien Jørgensen havde ejet og boet i 200 år på Søllestedgaard Gods, blev det fejret med et unikt værk ”Ane Marken” lavet af billedhuggeren Thomas Kadziola. Midt på marken foran Hestestalden står 3 store håndhuggede marksten i en cirkel, som repræsenterer Fortid, Nutid og Fremtid, som et bindeled til stedets historie.

Familien valgte at værket skulle placeres på marken, da det er afgrøderne der er årsag til de har haft godset i så mange år og som en hyldest til generationer af beboere og medarbejdere, som har dyrket jorden. Samtidig kan alle få glæde af de flotte skulpturer med offentlige adgang.