©  Foto:

Både og broer

*Bemærk venligst at Inderhavnsbroen markeret på bykortet ved Nyhavn, mod forventning først estimeres færdigbygget slut 2014/start 2015.
.........................

På grund af Danmarks særlige geografi er det ofte nødvendigt at tage enten en færge eller krydse en bro. Vi foreslår, du tager direkte kontakt til færgeselskaberne mht. information vedr. sejlplaner og priser.

Hvis du rejser i juli eller op til en weekend, er det en god idé at bestille billet til færgen og undgå kedsommelig ventetid ved færgeterminalen.

Indenfor Danmark:
Der er færgeforbindelse til Bornholm fra Køge, ca. 40 km syd for København. Tlf. 56 95 18 66

Mols-linien har mange daglige forbindelser til Jylland fra Sjællands Odde, ca. 2 timers kørsel fra København ad hovedvej 21. Tlf. 70 10 14 18

Storebæltsbroen, en af verdens længste hængebroer, forbinder Øst- og Vestdanmark ved Korsør ca. 1,5 timers kørsel fra København. Det koster kr. 235 at benytte denne forbindelse.


Internationalt:
*Sverige - Om sommeren er der en daglig færgeforbindelse til Hven i Øresund. Man kan ikke medbringe biler på færgen. For yderligere information ring 33 33 93 55 eller kontakt Turistinformationen.

Øresundsbroen forbinder København og Malmø. Man kommer til broen ved at følge skiltene til Lufthavnen/Malmø. Læs mere om priser og rabatter på Øresundsbroen hjemmeside.

Der er bilfærger mellem Helsingør, 50 km nord for København, og Helsingborg. Der er afgange døgnet rundt med meget korte intervaller hele ugen igennem. Tlf. 49 26 01 55 eller 33 15 15 15.

*Tyskland - Der er færgeforbindelser til Puttgarten i Tyskland hvert 30. minut, 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage. Denne færge afgår fra Rødbyhavn, ca. 2 timers kørsel syd for København.

Skal du til Rostock i Tyskland, er der flere færger om dagen fra Gedser, ca. 2 timers kørsel syd for København.

For information vedr. færge til Tyskland: tlf. 33 15 15 15

*Norge - Der afgår en færge hver dag fra København til Oslo. Denne færge afgår fra den nye færgeterminal lidt nord for centrum. For information vedr. færgen til Norge: DFDS, tlf. 33 42 30 80


Kanalrundfart, Hven og Flakfortet:
For yderligere information se under Sightseeing.