VisitDenmark

Batting Bakery

På Ordrupvej i Charlottelund ligger det familiedrevne bageri, Batting Bakery. Et lokalt skatkammer, der allerede er storfavorit blandt områdets beboere. Så hvis du skal have noget med, skal du tidligt ud af fjerene.

Batting Bakery
Cafeer
Foto: Daniel Rasmussen© VisitCopenhagen

Det er så godt, at du skal være tidligt på færde, hvis du skal nå at have en bid brød med fra Batting Bakery. Faktisk kan du med fordel reservere over telefonen, hvis du mangler lidt ekstra godt til morgenbordet. 

Det er de færreste bagerier i dag, der kan prale af at have tilhørende mølle. Men sådan er det hos Batting Bakery, hvor ejer Lars Batting maler sit eget sigtemel af Ølandshvede. 

Alle produkter, der bruges i bageriet, er økologiske og biodynamiske, og størstedelen af brødet er naturligt fermenteret. Netop det har en stor betydning for hævetiden - noget brød skal hæve op imod 20 timer. 

Glem ikke lidt til kaffen - de har nemlig ofte både lækre mandelcroissanter, tebirkes og flere slags spandauer.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Ordrupvej 101

2920 Charlottenlund

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com