©  Foto:

BB-Hotel Rønne

Nemt og billigt ophold i Rønne midtby

 

BB-Hotel Rønne ligger på torvet midt i byen – tæt på mange gode spise­steder, caféer og butikker, lige ved bus­sta­tionen og nær færge­havnen.

Hotellet byder på 21 værelser på 1. sal – nogle med fin udsigt over torvet i Rønne. Værel­serne er enkle, men vel­indrettede – alle med eget bad og toilet, flad­skærms TV, garderobe­skab og skrive­bord. Værel­serne er klar på ankomst­dagen fra kl. 13.00 og skal forlades igen senest kl. 11.00 på afrejse­dagen.

I kantinen er der fri kaffe/te hele døgnet. Morgenmadsbuffet kan tilkøbes til kun kr. 50 pr. person. Hotellet byder på en altan, har en elevator og fri WiFi – og bag hotellet er der mulighed for offentlig par­kering.

Hotellet råder også over et møde­lokale, som kan lejes, med plads til maks. 6 per­soner. Hele hotellet kan også lejes som selskabs­lokale inkl. over­natning til 45 gæster til fx fødsels­dag, sølv­bryllup eller firma­fest.

BB-Hotel Rønne er et selv­betjenings­hotel uden recep­tion med normal hotel­standard til samme lave pris hele året rundt. Fx koster et dobbelt­værelse kun kr. 750 pr. døgn for to per­soner og et 3-sengs værelse kun kr. 950 pr. døgn. Børn op til 5 år over­natter gratis i foræl­drenes seng. Det er også muligt at leje en barne­seng for kun kr. 200 pr. ophold.

Se alle priser her »

Bestilling foretages via inter­nettet. Din nøgle får du som en dør­kode på din faktura via email. Du er altid garan­teret den bedste pris ved booking direkte på hjemme­siden www.bbhotels.dk.

Alle værelser og lokaler er røg­frie og det er ikke til­ladt at med­bringe kæle­dyr på hotellet.

BB-Hotel Rønne har åbent alle dage året rundt og er det per­fekte udgangs­punkt for ud­flugter til hele Bornholm. Efter ca. 30 minut­ters kørsel i bil, kan du være lige det sted, du ønsker.

Bestil dit ophold på BB-Hotel Rønne »