©  Foto:

Borgen

Familie: Borgen er placeret i rundkørslen Ny Viborgvej – Østerrisvej. Den er i familie med Torvet, som står i rundkørslen Ny Viborgvej – Ringvej Syd.

Fortælling 
Som andre stjernepar udgør de to tilsammen et hele. Torvet er en del af Borgen, og vice versa. Som sådan opfordrer de os til at tænke over, hvordan vi kan forstå forholdet mellem åbenhed og lukkethed. En fortolkning kunne være, at Borgens beskyttelse er en forudsætning for samtalen på Torvet – og at den åbne samtale på Torvet omvendt er det, som gør Borgen stærk. Men hvad er egentlig torv og borg i vores personlige liv? 

Form 
Formsproget er borgens. Et fornemt eksempel er den lokale middelalderborg Spøttrup. Den idemæssige inspiration er menneskets tradition for at bygge forsvarsanlæg. Det er borge, bymure, ørkenforter, voldgrave, hegn og hække. Det er alt det, vi gør – i bygningsværker eller på anden vis – for at beskytte os mod verden og have vores sikre sted i den.

DATA

Design:
Jacob Jensen Design 
Sponsor: 
BGB A/S - Bertel Gantriis Byggevirksomhed 
Producent: 
Nordisk Granit Import A/S 
Materiale: Jernkonstruktioner beklædt med granit. Vinkler er beklædt med 30 mm granitplader. Øverste halvdel er sandblæst. Nederste halvdel er slebet. 
Vægt vinkel: 1.500 kg 
Vægt i alt: 6.000 kg 
Højde: 4,25 m