Botanik med havudsigt

Kun få skridt fra parkeringspladsen ved Samsø Naturskole åbner sig en verden af blade, blomster, stængler og rødder. Mange af dem gemmer på storslåede dufte og smage og graver du lidt i kulturhistorien, vil du finde skønne og skæve historier om urternes fortræffelige egenskaber.

Volde og vader
Området ved Lilleør og Langør er ganske enestående – også ud fra et botanisk synspunkt. Den kun en kvadratkilometerstore landtange med Kågsør Hage længst mod nordvest og Langør mod sydøst rummer både strandeng, sandstrand, strandoverdrev, hede, strandvolde og slikvade. Det omkransende farvand sætter sit tydelige præg på landskabet. Nogle steder sker der hyppig oversvømmelse, andre steder trænger havvandet så at sige op nedefra, mens der helt andresteder er så højt, at biotopen er ganske anderledes. Denne varierede salt påvirkning medfører, at strandengens planter vokser i karakteristiske bælter parallelt med kysten. Tilsammen giver det et mylder af små og store planter, der fortjener et nærmere bekendtskab.

I slikvaden ved Lillehavet vokser de hårdføre sukkulenter strandgåsefod og kveller. Sidstnævnte kender vi også som salturt, da hele planten indeholder meget salt. Kveller kan spises både rå og tilberedt.
På strandengen støder du på bl.a. de smukke blomster strandasters, lavhindebæger, hindeknæ, lægekokleare, jordbærkløver og tusindgylden samt planter med mere uanseelige blomster som harril, strandmalurt og strandvejbred. Sandstranden længst ude mod øst byder på spiselige planter som strandsennep, strandarve og strandfladbælg. Du kan også finde de fine blomster strandkamille og blåmunke samt græsarten sandhjælme. Lidt højere i landskabet, på strandoverdrevet, vokser stauden kornet stenbræk, den almindelige kongepen med de gule blomster, den velkendte engelskgræs, den giftige bidende stenurt og den mælkebøttelignende håret høgeurt.

I foråret kan du også høste små, delikate vilde løg. På de gamle strandvolde, hvor havet aldrig når op, vokser de arter, der ikke bryder sig særligt om saltvand. Græsarten bølget bunke dominerer området, men der er også plads til hunderose, seljerøn, hedelyng, revling og flere andre arter.

Medbring sund fornuft
Kaster man sig ud i at sanke vilde urter i naturen, skal man tage nogle forholdsregler. Man skal være vide, om man færdes på privat eller offentlig grund, man må kun sanke til eget brug og i begrænset mængde og endelig skal man være opmærksom på, om det indsamlede kan spises. Der er planter i den danske natur, der er giftige. I det hele taget skal du udstyre dig selv med sund fornuft, når du går på sankning i naturen. Det kan være en god idé at supplere den sunde fornuft med en bog eller en app/hjemmeside, der detaljeret beskriver urternes udseende og egenskaber. Ligesom med grøntsager er der også forskellige sæsoner for områdets urter, og alle de blomstrende arter skifter udseende i takt med årstiderne. Nogle af planterne er nok også mere kuriøse end egentligt velsmagende, og så er der nogle der har allerbedst af at blive badet i alkohol.

Haps, haps, haps
Og for at gå lige til snapsen, så er der særligt to planter i området, du nemt kan omsætte til liflige dråber.
Strandmalurten vokser flere steder i fjordområdet. Den har en meget kraftig duft og smag, hvorfor den også er blevet kaldt mølurt, da møl (og for så vidt alle andreinsekter) synes meget lidt om den. I en kryddersnaps er den dog god. Malurten plukkes i juni-august. Du skal kun bruge en kvist på ca. 5-10 cm til en flaske snaps. Trækketiden er overstået på et par få timer og efter filtreringen er den klar til at drikke.
Den vilde timian minder meget om den, du har i haven eller urtepotter. Til snapsen kan du bruge både blomster og blade. Planten er lille, så man finder den nemmest, når den blomstrer i juni-juli. Til en flaske snaps skal du bruge tre pæne kviste a ca. 15 cm. Lad snapsen trække et par uger, før du drikker den.

En bid af stranden
Hvis du ikke er så meget til kryddersnaps, kan du plukke nogle af de urter, der er gode i salater, stuvninger eller som grønt drys på dine frokostretter. Der er mange spændende planter i området, der kan spises, f.eks.:

Strandvejbred har været brugt i det danske køkken i århundreder, bl.a. til at lave suppe med vejbredboller. Man bruger de lange, kødfulde blade, der høstes fra april-juni. De helt unge blade kan bruges rå eller let tilberedt, mens de ældre blade egner sig bedst til sammenkogte retter og suppe.

Strandmælde er strandens svar på spinat. Fra april til juli kan du tage de øverste skud eller hele planten. Senere på året skal du nøjes med at plukke de mest spæde blade eller høste frøene. Planten kan sauteres eller lynsteges og bruges der, hvor du ellers ville bruge spinat.

Strandtrehagen kender du på de lange stængler med frø. Planten indeholder blåsyre, så den skal tilberedes, før du kan spise den. Både frø og blade smager af koriander.

SMAG PÅ KYSTENS VILDE PLANTER
Samsø Naturskole arrangerer flere gange om året offentlige ture, hvor du kan høre om og smage på kystens vilde planter. Det er gratis at deltage i disse ture, som annonceres på VisitSamsøs begivenhedskalender.
• I Turistinformationen i Tranebjerg kan du købe bogen ”Spis vilde planter”, hvori du kan læse om voksesteder, høsttidspunkter og anvendelse.
• På www.vildmad.dk kan du også finde god inspiration og viden til din sanketur i det samske landskab.