VisitDenmark

Clapper

Oplev Clapper live på Svanekegaarden i Svaneke med souljazz, instrumental hiphop, RnB og improvisation. Søndag 6. december 2026 kl. 15.30. Entré fra 180 kr.

Datoer og tider

6 DecemberSøndag
03:30 PM–05:30 PM

Priser

Standard180-180 DKK
Clapper
Det sker
Foto: Svanekegården

Find vej

Skippergade 6

Svanekegaarden

3740 Svaneke

Find vej
Loading map...

Med rødder i Aarhus forener Clapper soul og UK jazz med energien fra instrumentel hiphop. Resultatet er et lydunivers, hvor rytmisk præcision møder melodisk frihed, og hvor skæve grooves, temposkift og kollektiv improvisation er centrale drivkræfter. Siden debutalbummet On Tempo (2023, Super Bad Disco / HHV) og liveudgivelsen Under The Radar har bandet markeret sig som en stærk stemme på den skandinaviske scene. Bandet består af Frederik Emil Bülow (trommer), Adrian Christensen (bas), Jeppe Lavsen (guitar) og Malthe Jepsen (Rhodes & synth) — fire rutinerede musikere, der også spiller i bands som Abekejser, Hvalfugl og İpek Yolu. Deres energiske livekoncerter byder på knivskarpe grooves, intense temposkift og medrivende spilleglæde. Nu besøger de Svanekegaarden med koncert med deres nye album With Friends. With Friends udkommer 6. november i år og udvider CLAPPERs karakteristiske lydunivers med bidrag fra en international række gæstekunstnere, herunder Walter Smith III, Sanyu, Musina Ebobisse, Mathias Heise, Oilly Wallace, Ronja Rose Andersson og Jonas Due. Disse er af gode grunde ikke med til koncerten, men flere af dem har gæstet Svanekegaarden flere gange. I ægte CLAPPER-stil smelter albummet souljazz sammen med instrumental hiphop og RnB, krydret med improvisationer fra nogle af samtidens stærkeste musikere. Fra Walter Smith III’s virtuose saxofonsoloer og Sanyus soulprægede vokal til Ronja Rose Anderssons stemningsfulde harmonier tilfører hver gæst deres eget udtryk, samtidig med at de forbliver forankret i CLAPPERs kollektive lyd. “Vi har aldrig været interesserede i at passe ind i én bestemt genre,” fortæller guitarist Jeppe Lavsen. “Musikken opstår gennem det at spille sammen, eksperimentere og stole på hinanden kreativt. Dette album åbnede blot cirklen op for venner, vi beundrer.” Sammen leverer kvartetten som sædvanlig dynamiske arrangementer, skarpe rytmiske skift og en liveenergi, der er blevet et centralt kendetegn for bandet. Politiken beskrev en koncert med CLAPPER som “en næsten perfekt oplevelse” og skrev, at bandets musik “aktiverer både hjerne og hjerte”, mens GAFFA bemærkede, at CLAPPER beviste, at “en frontfigur er overvurderet”. With Friends omfavner netop denne ånd: mindre fokus på individet og mere fokus på forbindelse, tillid og fælles musikalsk udfoldelse. Denne gang er frontfiguren venskabet.

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info