Cold Hand Winery

Oplev frugtvineriet Cold Hand Winery, et sted hvor noget af verdens bedste frugtvin produceres. Her åbnes sanserne og fortælleglæden blomstrer. 

Frugtvin i verdensklasse

I Læsten, en landsby kun 12 km udenfor Randers produceres der frugtvin, som vinder prestigefulde priser og serveres på de bedste Michelin restauranter både i ind- og udland.

Cold Hand Winerys nye karakterfulde bygning er et arbejdende værksted, hvor der eksperimenteres på livet løs for at finde præcis de toner og noter som gør vinen så unik. 

Smagsoplevelser for livet 

Cold Hand Winery giver mulighed for at inddrage alle i deres passion for frugtvin. Oplev vinen gennem deres vinsmagninger, nyd en lækker middag eller afhold events og få hele oplevelsen af vineriet med.

Cold Hand Winery giver også mulighed for at kunne tage produkterne med hjem gennem deres hyggelige butik, Kernehuset.

Restaurant

Om sommeren og i ugerne op til jul kan du nyde lækker mad hos Cold Hand Winerys restaurant - selvfølgelig med en glimrende vin- eller saftmenu. Læs mere om restauranten her.

Overnatning

Du har mulighed for at kombinere din tur til vineriet med en glamping-overnatning. 

Se mere om alle mulighederne på vineriet her.

#coldhandwinery #visitranders #visitaarhusregionen