Copenhagen Admiral Hotel

Admiral Hotels fredede pakhusbygning fra 1787 med synligt tømmer og tykke mure skaber en unik ramme om et udsøgt køkken, en lounge i international stil og værelser med en atmosfære af gedigen og tidløs kvalitet. En kort ferie kan være lige det, der giver inspiration og ny energi.

Vil du virkelig forkæle dig selv så flyt ind på Copenhagen Admiral Hotel, så er du tæt på:  

 -   Det pulserende liv ved havnefronten 
 -   Københavns bedste shopping-områder 
 -   De største kultur- og turistattraktioner  

Med udsigt til operaen, det nye skuespilhus om styrbord og city om bagbord er Copenhagen Admiral Hotel i dag et flagskib af et moderne dansk og samtidig internationalt hotel, hvor kultur, design og service er nøgleord.   

Værelser:
I 2008 slog hotellet dørene op til de bedste værelser i hotellet historie. De flotte rustikke træspær giver værelserne deres helt eget individuelle præg og gyldne glød. Interiør og design ved den danske møbelklassiker Trip Trap.