VisitDenmark

Cykelrute: Gravel, Almindingen Big Loop

En gravelrute der tager én dybt ind i Almindingens store og mindre grusveje. Ruten går fra Vestermarie Plantage og slutter på Rytterknægten. Undervejs kører du noget af det bedste Almindingen kan byde på af kendte og mindre kendte grusveje.

Venner, Min partner, Mig selv

Fakta om ruten

Længde: 49,8 km
Underlag: ca. 85 % grus og 15% asfalt
Højdemeter: ↑ 347 ↓ 281
Bedst egnet for: Gravelcykler
Tid: 5 timer

Rutebeskrivelse

Du lægger fra land i den mere kuperede del af midt-øens store skovområder. Vestermarie Plantage er det sydlige startpunkt og de første kilometer går op og ned.

Man passerer søen Puggekullekær og mosen Vættesmose på vejen mod den nordlige del af Almindingen.

Herefter flader det ud og man følger lange, øde stræk af skovveje i dyb granskov. Halvvejs slår ruten et slag sydpå igen og passerer hjørnet af det tyste vådområde Hagemyr.

Ruten fortsætter sydpå, før den vender snuden mod Rytterknægten via den lille stejle Klokkerpiltvej.

Bisonskoven passeres, og hvis du er heldig og kigger godt efter, står de langs indhegningen. Ruten følger den smukke Grønnevadsvej, der løber langs græssende kreaturer og klippepartier.

Du passerer forbi den tidlige middelalderborg Lilleborg, og turen slutter med en fin og strabadserende opstigning til Rytterknægten.

Læs mere
Faciliteter
  • Længde i km.: 49,8 km.
  • Højdemeter: ↑ 347 ↓ 281
  • Sværhedsgrad
  • Bike Friends

Find vej

Anhøjvejen 14

3700 Rønne

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter