VisitDenmark

Cykelrute: Landevej, Hasle Bakker

Magnus Cort fører dig rundt i det kuperede landskab omkring Hasle gennem idylliske fiskerlejer og barske kirkebakker.

Gratis
Hunde tilladt
Venner, Min partner, Mig selv

Fakta om ruten

Længde: 38,7 km
Underlag: Asfalt
Højdemeter:↑ 429 ↓ 433
Bedst egnet for: Landevejscykler
Tid: 2 timer

Rutebeskrivelse

En meget kuperet rute omkring Hasle. Her lægger du ud med at køre gennem Serpentinersvinget fra Hasle havn videre op mod Rutsker. Derfra er der kurs mod kysten ad flot landevej langs vandkanten på Teglkåsvej.

Her vælger du selv, om opkørslen skal være via bakken fra Helligpeder eller bakken fra Teglkås. Selv foretrækker jeg at køre op fra Teglkås for at få et par ekstra fine km langs kysten.

Tilbage på hovedvejen tager du et kortere stræk nordpå, inden turen igen går op til Rutsker og forbi Ruts Kirke. Denne gang vælger du så en vej ned, der rammer landevejen mellem Rønne og Hasle.

Her køres mod Rønne i bare 400 m, inden du tager et venstresving ind på Simblegårdsvej, som følges til Klemensker. Simblegårdsvej går både op og ned, men mest op og har over 100 hm. Vejen indgår ofte i de licensløb, der køres på øen.

Fra Klemensker går turen ned gennem Nyker (sig hej til den lille rundkirke her) og videre ned til Hasle Lystskov, og så er det ellers tilbage til Hasle via cykelstien i skoven.

Læs mere
Faciliteter
  • Længde i km.: 38,7 km.
  • Højdemeter: ↑ 429 ↓ 433
  • Sværhedsgrad: Bedst egnet for landevejscykler
  • Bike Friends

Find vej

Havnen 23

3790 Hasle

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Bornholminfo@bornholm.info

Relaterede produkter