VisitDenmark

Danhostel Frederikshavn City

Få minutters gang fra Frederikshavns gågader, banegården og Oslo- og Göteborg-færgerne finder du Danhostel Frederikshavn. Her kan du overnatte i et charmerende tidligere pakhus fra 1857 på det hyggelige Vægtertorv.

Danhostel Frederikshavn City
Sæby, Nordjylland
Vandrerhjem
Foto: Danhostel Danmarks Vandrerhjem

Nordjysk charme og Danmarks eneste palmestrand

Få minutters gang fra Frederikshavns gågader, banegården og Oslo- og Göteborg-færgerne finder du Danhostel Frederikshavn. Her kan du overnatte i et charmerende tidligere pakhus fra 1857 på det hyggelige Vægtertorv.

En lille storby med historisk betydning
Frederikshavn er på mange måder Nordjyllands lille storby, og historien lader sig da heller ikke fornægte. Tager du med på en af de guidede byvandringer, hører du, hvordan Tordenskiold havde sin gang i byen i 1717. Du bliver præsenteret for Krudttårnet, byens vartegn, som er en del af den gamle befæstning – og måske tager du også en rundvisning på Bangsbo Fortet, som tilbyder rundvisninger under jorden.

Brostensbelagte gader og stemningsfulde kirker
Har du først vandreskoene på, så und dig selv en tur rundt i det charmerende gamle kvarter Fiskerklyngen, som er Frederikshavns ældste bydel med gule huse med vingetegl og brostensbelagte gader og stræder. Og kig ind i Frederikshavn Kirke fra 1892, der rummer en fantastisk altertavle malet af Michael Ancher.

Vandrerhjem med plads til kurser, guidede udflugter og musikalske indslag
På Danhostel Frederikshavn City blandes vandrerhjemmets familiegæster med virksomheder, der afholder kurser og private, der holder fester.

Læs mere
Contact Information
  • Email: frederikshavn@danhostel.dk
Kapacitet
  • Kapacitet: Senge: 107
Faciliteter
  • Udendørs grill: i lukket gårdhave
Medlem af
  • Danhostel: ****

Find vej

Læsøgade 18

9900 Frederikshavn

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination NORDinfo@destination-nord.dk