VisitDenmark

Danhostel Henne Strand

Overnat på et af Danmarks mindste vandrerhjem på Danhostel Henne Strand i smukke omgivelser tæt på naturen, stranden og den hyggelige by Henne Strand.

42beds
Børn, Venner
Danhostel Henne Strand
Henne Strand, Sydjylland
Vandrerhjem
Foto: Danhostel Danmarks Vandrerhjem

Overnat billigt, hyggeligt og anderledes i et af landets mest attraktive ferieområder ved Henne Strand. Metervis af hvide sandstrande og vind i håret, om det er til vands, til hest eller i luften. Besøg også de vilde klitplantager og Gråmulebjerg, som er den højeste klit i den tilsandede egeskov.

Et af Danmarks mest populære bade- og turiststeder ved Vesterhavet er Henne Strand, der ligger i Varde Kommune ved Vesterhavet. Dette område er præget af hvide sandstrande, klitter og skov, og selve byen rummer flere velassorterede forretninger, købmand, legetøj, tekstilvarer m.m. Her er spisesteder til enhver pengepung, herunder et par anbefalelsesværdige restauranter samt en fiskehandler, der stiller sin vogn op hver anden dag. Hvad de fleste ikke ved er, at Henne Strand oprindeligt skulle være grundlagt som vikingeby, så måske er du heldig at finde spor fra vores forfædre.

Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed – løb i morgenkåbe de 500 meter til stranden

Midt i byen ligger Danhostel Henne Strand, der er et lille familiedrevet vandrerhjem med 40 senge og 11 værelser. I dag kommer mange forbi ud fra en pludselig indskydelse, hvis de gerne vil møde andre eller nyde aktiviteter ved Vesterhavet. Det er primært den fantastiske beliggenhed midt imellem havet og Henne by, der tiltrækker gæsterne. Beliggenhed, beliggenhed og beliggenhed samt en stor portion charme er nøgleordene for Henne Strand. Her kan du gribe badekåben og efter kun 5-10 minutter stikke fødderne i sandet. For her er kun 500 meter til den brede, hvide sandstrand, flotte klitter og klitgryder med læ. Det er et sted, hvor der kommer mange kite-surfere, vandrere, cyklister og singler... og nogle gourmet'er dukker også op for at spise dyrt i nærheden og bo billigt. Hver aften er der gratis kaffe og te med et beskedent tilbehør på vandrerhjemmet. Hvis det ikke er for varmt bliver der tændt op i pejsen. Stedet charme gør, at mange vender tilbage år efter år for at få en god overnatning midt i et af Danmarks mest attraktive ferieområder.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Strandvejen 458

6854 Henne

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk