Gå til indhold
©  Foto:

Distortion

Københavns største gadefest og elektroniske musikfestival samler cirka 100.000 festglade københavnere på gaden på Vesterbro og inviterer derudover også til fest på Refshaleøen, Københavns Havn og i byens natteliv.

Distortions festtsunami ruller gennem København hvert år - med Street Life & New Dance Music. 
Distortion laver Københavns største gadefest på Vesterbro, Distortion X-scener ved Rådhuspladsen, Kødbyen og under Langebro, nordens største elektroniske musikfestival Distortion Ø og ActionHygge-arrangementer, herunder Børnedistortion, HavneHygge på havnepromenaden i Københavns kanal og en 600 meters langbordsmiddag ned af Istedgade.

Distortion-ugen ligger hvert år onsdag til søndag, omkring den første lørdag i juni. I 2022 vender festivalen tilbage til byen efter 2 års corona-pause 1.-5. juni 2022.

Distortions vision er at flytte alle mulige forskellige typer fester ud i byrummet og hylde København. Med forkærlighed for den elektroniske musik, men også med et fokus på at forvandle byrummet for en stund og skabe små, magiske øjeblikke.

For alle

Fra “Børnedistortion” og “Stille & Rolig Distortion” med Bremer/McCoy i Enghaveparken, til store musikscener med hiphop fest ved Rådhuspladsen, pool party i DGI Byen, “HundeDistortion”, “Langbordsmiddag” ned gennem Istedgade og “Queer Distortion” på havnekajen.

Distortion flytter festen til et nyt område af byen fra dag til dag og slutter med festivalens kulmination: Distortion Ø på Refshaleøen, hvor 40 danske og internationale elektroniske musikartister spiller på 4 forskellige scener: Forest, Disco, Trance Tunnel og Sunrise Stage i industrielle omgivelse. Bl.a. Peggy Gou, WhoMadeWho og Adriatique i 2022.

Distortions festivalprogram er skabt over 3 temaer: Street, Chill og Rave