VisitDenmark

Dragør gamle by

Dragør gamle by er en af de bedste bevarede byer i Danmark. Mange af de lave huse er bygget mellem 1700- og 1800tallet, og de små kringlede stræder gemmer på mange finurlige detaljer fra dengang.

Dragør
Arkitektur og byrum
Foto: Daniel Rasmussen© VisitCopenhagen

Besøg Dragør gamle by og træd ind i en tidslomme. Den gamle bydel har 76 fredede ejendomme, og det er den største koncentration af fredede ejendomme i en mindre by herhjemme. 

Tag en slentretur gennem de snævre stræder, og slå genvej ned af en af trillebørsstierne. Måske kan I få øje på de velbevarede kiggenborge og lysthuse. Eller hilse på byens firbenede beboere gennem de skønne hundehuller og gamle gåselemme. 

Historien er til at få øje på i Dragør gamle by, og det er tydeligt, hvordan det lokale havnemiljø har haft stor indvirkning på byens udformning og udvikling.

Find vej

Lodsstræde 1-17

2791 Dragør

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com