©  Foto:

Efterårsferie i Kattegatcentret

Besøg Kattegatcentret i efterårsferien og kast dig ud i et hav af spændende oplevelser og aktiviteter. Du kan blandt andet lave flotte havtryk og opleve det spektakulære pingvinanlæg i to etager, hvor to nuttede pingvinunger snart er klar til at tage deres allerførste svømmetur.

Nuttede Pingvinunger 

Kom og oplev Kattegatcentrets to nuttede pingvinunger i efterårsferien. De er bare til at stå for, når de vralter afsted efter deres forældre og får mad. Måske er du også så heldig at opleve ungerne tage deres allerførste svømmetur i det store bassin. Ungerne er nemlig snart store nok til at lære at svømme.

Spændende aktivitetsprogram

Efterårsferien byder også på et spændende aktivitetsprogram fyldt med oplevelser og aktiviteter for både store og små. Du kan blandt andet lave dit eget flotte havtryk med kunstformen gyotaku, der er en sjov og kreativ aktivitet for havnørder i alle aldre!

Programmet byder også på fodring og træning af hajer og sæler - og gi' lige dykkeren en haj-five, når han dykker ned i det kæmpestore Oceanarium for at fodre rokker, hajer og vores nye havtaske. I efterårsferien kan du også hver dag møde Hav-eksperten, der nok skal få dig tættere på de forunderlige havdyr, end du nogensinde har været før!

Hej Haj Efterårsferie

I efterårsferien kan du også opleve den splinternye hajudstilling, og hvis du ønsker at komme endnu tættere på hajerne, kan du også hive dykkerdragten over hovedet og booke et prøvedyk med hajer.

Åbent hver dag fra kl. 10-17 i efterårsferien uge 42 (14.-22. oktober).

OBS: Køb din billet online og spar penge på entréen. 

Program

10:00: Juhuu Kattegatcentret åbner!

11:00: De søde sæler fodres og trænes i lagunen

11:15-14:50: Lav flotte havtryk med kunstformen gyotaku

11:30-12:00: Udforsk dyrene med Hav-eksperten i det nye laboratorium

13:00: Fodring af fiskene i Oceanariet

14:00: Haps ... tid til fodring og træning af de store, tropiske hajer!

15:00: Sælerne fodres og trænes igen - de fortjener en klapsalve

15:30: Havnørderi med Hav-eksperten!

17:00: Du er nu blevet bidt af havet i din efterårsferie, og vi siger tak for i dag!

Se, hvad andre deler på Instagram

#kattegatcentret #visitdjursland #visitaarhusregion