VisitDenmark

Engelsholm Sø - fiskesø

Ved smukke Engelsholm Slot ligger Engelsholm Sø, som er en meget ren fiskesø forsynet med kildevand. Det er i begrænset omfang muligt at fiske i søen samt leje en båd til at sejle på søen.  

Børn, Venner, Mig selv
Engelsholm slot på afstand med udsigt af søen, træer og marker omkring
Billund, Sydjylland
Lystfiskeri
Foto: VisitVejle© Cees van Roeden

Vejle Å udspringer fra fiskesøen Engelsholm Sø, og her kan man vade ud fra bredden omkring otte meter i waders, da søen har fast bund. 

Der er et begrænset antal dagskort til søen, hvor der findes gedder, aborer og skaller. Gedden er totaltfreddet i søen og skal genudsættes. Husk altid at læse op på fredningstider for arter og fiskepladser.

Der er to både til udlejning på søen, og herudover er det kun Nørup-Randbøl Sportsfiskerforening og lokale, som har tilladelse til at sejle på søen. Dagli’Brugsen i Ny Nørup står for salget af dagskort til fiskeri i Engelsholm sø og udlejning af både. Det anbefales at man ringer i forvejen, hvis man ønsker at leje en båd.

Der er opsat en kørestolsrampe samt borde og bænke ved Engelsholm Sø. Det fredede område ud for Engelsholm Slot bedes respekteret.

Læs mere
Type
  • Søfiskeri
Faciliteter
  • Leje af båd
  • Åbent hele året
Jeg rejser med...
  • Børn
  • Venner
  • Mig selv

Find vej

Billundvej 35

7182 Bredsten

Loading map...

Sidst opdateret af::Destination Trekantområdet – VisitVejlevisitvejle@vejle.dk