Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk

Engesvang-Moselund Kraftvarmeværk står på en forhøjning i Engesvang ved Ikast. Her kan et stort glasmaleri fra 1995 af Merete Barkers beses udefra. 

Det er et imponerende kunstværk, der er sat mellem de to store vandtanke. Værket er i overvejende blå nuancer, dog med enkelte gule og et enkelt rødt felt. Nogle felter er abstrakt dekorerede, og andre har fuglemotiver.