©  Foto:

Falkecenter Samsø

På Falkecenter Samsø har du mulighed for at opleve vingesuset fra de store majestætiske ørne, dragende ugler og lynhurtige falke lige ind over dit hoved og helt tæt på. På Falkecenter Samsø er rovfuglene og gæsterne i centrum. Du kommer ikke tættere på naturen end her!

Her drages du ind i et univers af rovdyr, som vises i den frie natur og du sidder på første række og kan nyde naturen og dyrene i den ultimative frihed.

Rovfugle har altid imponeret mennesket og genkaldt frihedsfølelsen. En frihed, som bliver demonstreret til fulde, når de store rovfugle og ugler udfolder sig og lader sig svæve på stive vinger lige inder over gæsternes hoveder og ud over de samske bakker.

Alt imens man betages af de store fugle, vækkes man med et sus af falken, som lynhurtigt tager stor højde og styrtdykker imod jorden i et imponerende og hæsblæsende tempo. Imens sidder den store hornugle og betragter det hele.

Kort sagt: Her er oplevelser for store og små!

ENTRE I DØREN
● Voksne: kr. 155,-
● Pensionister, studerende, ledsagerkort og Samsø Ø-kort: kr. 135,-
● Børn (4-14 år) kr. 95.-
● Børn (0-3 år) kr. 0,-
● Familierabat (2 voksne+2 børn) kr. 430,-

Book dine billetter på forhånd og få op til 20% rabat med Early Bird tilbuddet på udvalgte dage.
Booking til forevisninger er ikke nødvendigt. Yderligere info, se hjemmeside.

Hold en rovfugl
Efter forevisningen kan man prøve at holde en rovfugl eller en ugle.
Pris kr. 50,-

Ørnesus
Før og efter hver forevisning kan du for kr. 550,- selv modtage høgen, uglen eller ørnen på handsken 6-9 gange. Ørnesus SKAL BOOKES PÅ FORHÅND!

FALKONERSKOLEN & SKOLETJENESTE
Som de eneste i Danmark tilbyder Falkecenter Samsø Falkonerskolen til børn, hvor de lærer en masse om falkoner disciplinen, sikkerhed og gør foder, udstyr mm. klar, og flyver selv flere af vores fugle.

Falkonerskolen tilbydes til private, skoler og institutioner.

Se datoer og priser på hjemmesiden.

Skoletjeneste: ½ times undervisning kombineres med 1 times forvisning.