Fanø i Atlantvolden
Fanø var en vigtig del af den tysk-byggede "Atlantvold", som blev opført fra det nordlige Norge til det sydlige Frankrig under 2. Verdenskrig.

Danmark blev besat af Tyskland i april 1940 og tyskerne begyndte straks at befæste kysterne mod en mulig Allieret invasion. Der blev opført bunkeranlæg langs hele den jyske vestkyst, men Fanøs vigtige strategiske placering ved indsejlingen til Esbjerg Havn gjorde, at der blev opført over 300 bunkers og udlagt mange minefelter.
Ud over de 5 store kanonstillinger, blev der overalt på øen etableret antiluftskyts stillinger, lyskastere, jernbaner, barakområder, jordanlæg og et stort antal bunkers til nærforsvar af øen.
Men inden Atlantvolden var færdigbygget var krigen ovre og stillingerne blev forladt. Man regner med at der var ca. 1200 danske bygningsarbejdere og mellem 1.500 og 2.500 tyske soldater stationeret på Fanø.
Foreningen Fanø i Atlantvolden tilbyder bunkerrundvisninger i Flakstilling Nord, nord for Nordby. Der er faste rundvisninger hver onsdag i juli og august. I samme perioder er museet på Stadionvej 14 åbent hver torsdag mellem 14:00 og 16:00. For grupper tilbydes rundvisninger og/eller museumsbesøg det meste af året. Kontakt for booking og nærmere oplysninger.
Mødested for rundvisninger er Vesternasen ved skydebanen, koordinater 55,460852 N, 8,39753 E
Der er ikke noget vejnummer. SE RUTEVEJLEDNING
Hjemmeside: www.fia.dk
Mail mailbox@fia.dk
Telefon 2325 5330
Find vej
Fanø i Atlantvolden
6720 Fanø
Sidst opdateret af::Vadehavskysteninfo@vadehavskysten.dk



