VisitDenmark

Faxe Kirke

Faxe Kirke
Faxe, Sydsjælland
Kirker og klostre
Foto: Visit Sydsjælland & Møn

Kirken ligger højt på Faxe Kalkbanke og kan ses vidt om. Den store 40 m lange bygning er et senmiddelalderligt langhus, opført kort før 1492, da Københavns Universitet fik overdraget kirken ved et gavebrev af Kong Hans - et ejerforhold, der først ophørte i 1934.

Af tilbygninger er der på nordsiden dels et sakristi, opført nogenlunde samtidig med kirken, og dels et anseligt kapel, som fik en omfattende udvidelse 1638-39. Mellem disse tilbygninger er et lille gravkapel fra begyndelsen af 1600-tallet. Tårnet med de elegante bæltemurede hvide kalkstriber er opført ca. 1500.

Prædikestol er fra 1600-tallet, alterbillede fra 1717. Der er kalkmalerier i våbenhuset. 
I 2014 blev der foretaget en større restaurering af kirken. 

Se kirken i 3D her

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Kirketorvet 11

4640 Faxe

Loading map...

Sidst opdateret af::Sydsjælland & Møninfo@vism.dk