©  Foto:

Fiskepladsen ved Kongsdal

Nyd roen ved fiskepladsen i Kongsdal i Mariager, hvor fiskeri møder smukke omgivelser ved fjorden.

Fra lystbådehavnen Kongsdal og østpå er der et fremragende fiskeri, der dog i de varme måneder hæmmes noget af megen søsalat. Derfor er Kongsdal primært en forårs-, efterårs- og vinterplads. Der er meget vekslende bundforhold, som særligt i starten fra lystbådehavnen virker blød og mudret. Senere kommer der både sten, ålegræs og muslingerev – og et spændende fiskeri omkring ”Hullet”, der virker som en naturskabt lille stenhavn. Strækningen, der er mange fluefiskeres favorit i fjorden, er på et par kilometer til det helårlige fredningsbælte ved udmundingen af Kastbjerg å. Så der skulle være plads til alle.

 

Tilgængelighed: NEM

Download appen 'Fishing in Denmark' og se fredningszoner, vandstand og temperatur.