Fjellebroen Havn A/S

Velkommen til Havnen i Fjellebroen

Fjellebroen havn er en fiskeri- og lystbådehavn med plads til ca. 200 både. Havnen er rolig for alle vinde og med fredfyldt natur, hvor der altid er en gæsteplads. Gæstepladserne er markeret med grønt skilt. Der er gode grillpladser, hvor det er muligt at grille sine bøffer, og havnen har desuden grillkiosk og masser af andre faciliteter. Øhavsstien går lige forbi Fjellebroen Havn med mulighed for en smuk travetur. 

Største skibe, der kan besejle havnen, er ca 25 m med en bredde på 5 m og dybgang på 2,3 m. Forskellen mellem middelhøjvande og middellavvande er 0,3 m. I storm op til 1,2 m. 

Havnen kan bedst besejles om dagen gennem et smalt og kroget løb. Løbet ind til havnen er afmærket med bøjer som alle bærer refleks.

Havnen er rolig for alle vinde.
Der forefindes: havnekontor, telefon, klubhus, sejlerstue, bad, toilet, mastekran 300 kg, slæbested 10 t, legeplads, affaldscontainer.
Der er 3 km til indkøb.

Vand og el på broerne. Havnepenge pr. døgn:
Længde 0-9m 100 kr., over 9 m/130 kr.

Havnefoged Hans Christian Hansen, Strandvejen 158, 5600 Faaborg