Fugle på Samsø
Samsø har næsten alle Danmarks landskabstyper på sine 114 km2. Disse meget varierede landskabstyper giver et rigt og varieret fugleliv.
Samsø har næsten alle Danmarks landskabstyper på sine 114 km2. Bakkeland med et af Danmarks største overdrevsområder mod nord. Hede, plantage, fjord, ubeboede holme og stenrev på den midterste del af øen. Kuperet landbrugsland på Sydøen med søer og moser samt Samsøs største løvskov helt mod syd. Disse meget varierede landskabstyper giver et rigt og varieret fugleliv. Årligt ses der godt 190 arter. En hel del arter som fx hjejle, lille kobbersneppe og almindelig ryle bruger Samsø, især Stavns Fjord og de lavvandede områder langs Sælvigbugten, som raste- og fødesøgningsområder på trækket forår og efterår.
Issehoved er Samsøs bedste sted at observere trækkende og rastende rovfugle og småfugle om foråret. Allerede sidst i marts ses gransangeren. I løbet af april og begyndelsen af maj følger de andre sangere. Sanglærken og engpiberen er meget almindelig både som trækfugl og som ynglefugl. På stranden yngler hvert år to-tre par Stor Præstekrave. I skrænterne nord for Vandstedet på vestkysten er der store kolonier af digesvaler samt en lille koloni af tejst.
1 km syd for Issehoved ved østkysten ligger den fine strandmose, Kragemosen. Her yngler hvert år otte-ti par grågæs og to-tre par gråstrubede lappedykkere. Fra sidst i marts ses de elegante rørhøge svæve over mosen, hvor de også yngler. Her lever også rørsanger, rørspurv og de meget smukke skæg¬mejser. I det flotte bakkeland med sine karakteristiske skår på Nordsamsøs vestside kan man se og høre tornirisk, tornsanger og gulspurv. I Busdal og Møgelskår yngler hvert år Rødrygget Tornskade.
Midt på Samsø ligger Stavns Fjord med ni græs- og buskklædte holme. Mod øst er fjorden beskyttet mod strøm og bølger af det ca. fem km lange Besser Rev. Uden for fjorden ligger Vejrø med ca. 50 par tejst. Stavns Fjord er et EF-fuglebeskyttelsesområde. Stavns Fjord har gode naturskabte forhold med føderige vadeflader og frodige strandenge. Dette giver ideelle livsbetingelser for yngle- og rastefugle. Tre karakteristiske fuglearter yngler i Stavns Fjord. Det er edderfugl, fiskehejre og skarv. Skarvkolonien på Yderste Holm og Kolderne er Danmarks største med godt 2.000 par.
Andre ynglefugle er gravand, strandskade, rødben og havterne. Der er offentlig adgang på Sværm og Besser Rev fra 16/7- 31/3. Efterår og vinter raster mange vadefugle her på træk mod syd, fx almindelig ryle og stenvender. I vinterhalvåret præges fjordens fugleliv af rastende hvinænder, pibeænder, gråænder og knortegæs.
Nord for Stavns Fjord ligger Østerhede, som er en del af Nordby Hede. Østerhede er en lynghede med indslag af birk, fyr og enebærbuske. Om foråret raster bynkefugle og engpibere her, og i eftersommeren raster en hel del småspover her. Østerhedes karakterfugl er sanglærken. Den sydøstlige del er mere skovpræget. Her yngler bl.a. sangdrossel, bogfinke, løvsanger, munk, tornsanger, musvit og sortmejse.
Størstedelen af Sydsamsø er landbrugsland. Også her er sanglærken karakterfugl sammen med gulspurv, bomlærke og tornsanger. I landsbyerne er der året rundt solsorte og gråspurve, og om sommeren sætter landsvalerne deres præg på landskabet. Rigtig mange småsøer og moser på Samsø huser et par Gråstrubet Lappedykker. Hvid Vipstjert er almindelig overalt. Rundt omkring på øen er det opsat tårnfalkekasser, hvilket er med til at fastholde en bestand på syv-otte par tårnfalke, selv om der på Samsø ikke lever markmus, som ellers er tårn¬falkens vigtigste føde. Musvåge er meget almindelig på Samsø, både sommer og vinter.
Helt mod syd findes Samsøs største løvskov, Brattingsborg Skov, på 230 ha med et rigt og varieret fugleliv. Solsort, sangdrossel, munk, gransanger, gærdesmutte og bogfinke er karakterfugle i hele skoven. Det er rødhalsen også, dog ses fuglen sjældent, men dens fine sang afslører tilstedeværelsen. Et ravnepar har igennem flere år opfostret et kuld unger i den samme rede i den sydlige del af skoven.
Færdsel i skoven til fods og på cykel er tilladt hele året, mens motorkørsel kun er tilladt i maj og oktober.
Fra november til marts ses store flokke af grågæs, bramgæs og sangsvaner på Samsøs marker, især på de marker, hvor der ligger re¬ster af kartofler. Flokke af sjaggere ses fouragere på rønnebær og hvidtjørn langs vejene.
Interesserede henvises til hjemmesiden Samsøs fugle: www.samsofugle.easytell.dk
Af Mogens Wedel-Heinen, naturvejleder og ornitolog