©  Foto:

Geocaching på Fanø

Geocaching er en udendørs skattejagt i den virkelige verden ved brug af GPS enheder. Deltagere navigerer til et specifikt sæt koordinater og prøver derefter at finde cachen (en beholder) der er skjult på denne placering.

Hvordan leges Geocaching?

Grundlæggende kræver geocaching følgende 8 trin:

  1. Registrer dig for et gratis Basismedlemskab.

  2. Besøg "Gem & søg en cache" siden.

  3. Indtast dit postnummer og klik på "søg".

  4. Vælg en cache fra listen og klik på dens navn.

  5. Indtast cachens koordinater på din GPS enhed.

  6. Brug din GPS enhed til at hjælpe dig med at finde den skjulte cache.

  7. Skriv i logbogen, og læg cachen tilbage på den oprindelige placering.

  8. Del dine geocaching historier og fotos online.

 Hvad er reglerne for Geocaching?

  1. Hvis du tager noget fra cachen, så læg noget tilbage af tilsvarende eller større værdi.

  2. Skriv om dit fund i cachens logbog.

  3. Log din oplevelse på www.geocaching.com 

Det eneste du har brug for er en GPS enhed eller en mobiltelefon med GPS, så du kan navigere til cachen, og et Geocaching.com medlemskab.

På Fanø er der mange caches. Med hjælp fra Nicole Kühn har vi lavet en særlig geocaching rute, som vi kalder   

 

" The Big 5 "

Ikke mange tror, at der er høje bjerge på Fanø. Det er der egentlig heller ikke, men udsigten fra bjergene på Fanø er ikke desto mindre bjergtagende.

" The Big 5 " er en geocaching rute, der fører deltagerne til de fem højeste bjerge på Fanø. Fra Kikkebjerg i nord via bjergkæden i Fanø Klitplantage med Klingebjerg, Annedalsbjerg og Pælebjerg til Mosedalsbjerg helt mod syd.

Når man har besøgt de fem bjerge, fundet "cachen" og samlet bogstaver sammen, kan man finde en " bonus cache".

Der er en præmie fra VisitFanø til alle dem, der finder denne bonus cache.