VisitDenmark

Gerskov Kirke

Den smukke Gerskov Kirke fra 1925 ligger tæt på Odense Fjord og Klintebjerg. Kirken har åbent hver dag, og alle er velkomne til at nyde en rolig stund eller tænde lys i lysgloben.

Gratis
Venner, Min partner, Mig selv
Gerskov Kirke i solskin
Kirker og klostre
Foto: Ivan Møllebjerg

Gerskov Kirke er opført i 1925 af grå kalksten i nyromansk stil. Kirken er tegnet af arkitekt N. P. Jensen fra Odense, der også står bag kirker i Strib og Røjleskov.
Kirken blev bygget efter stor befolkningstilvækst i sognet. Skeby Kirke lå i den modsatte side af sognet, og først var der overvejelser om at flytte den 800 år gamle kirke til midt i sognet. Men i stedet for blev der bygget en helt ny og smuk kirke i landsbyen Gerskov, der ligger tæt på Odense Fjord.

Kirkens alterbillede fra 1927, der forestiller Påskemorgen, er malet af kunstneren Ellen Hofman-Bang, en af de sidste beboere på herregården Hofmansgave.

I kirken hænger kirkeskibet Margrethe, der blev ophængt i kirken den 17. september 1944 og er opkaldt efter den daværende prinsesse, nu dronning Margrethe. Det er en model af den engelske klipper Thermopylae, udført af skibsbygger Gorm Clausen fra Marstal.

Det smukke krucifiks er udført af kunstneren Kristen Østerby af moseeg og marmor. Det blev hængt op i forbindelse med kirkens 75-års jubilæum den 10. december 2000.

Åbningstider

Gerskov Kirke er åben hver dag for besøgende.

I kirken findes en lysglobe, hvor man kan tænde lys og bede en bøn.

I vintertid er kirken åben kl. 8-16.

I sommertid er kirken åben kl. 8-18.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Gerskov Bygade 7

5450 Otterup

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordfyninfo@visitnordfyn.dk

Relaterede produkter