VisitDenmark

Halsnæs Bryghus – Lokalt bryggeri og spisested i maritime rammer

Halsnæs Bryghus byder på god mad og velbrygget øl med udsigt over Hundested Havn og livet i den hyggelige kajgade. Her mødes fjord og hav i uformelle og stemningsfulde omgivelser tæt på byens centrum.

Mig selv, Min partner, Venner
Halsnæs Bryghus – Lokalt bryggeri og spisested i maritime rammer
Hundested, Nordsjælland
Restauranter
Foto: Nikolaj Danielsen© VisitNordsjælland

Bryghus mellem fjord og hav

Bryghuset ligger centralt på Hundested Havn – mellem fjord og hav og i kort afstand til detailhandel og små specialbutikker. De maritime omgivelser og den levende havn danner rammen om både frokost, middag og en pause med et glas øl, mens færden på kajen følger med i baggrunden.

Ærligt køkken med smag af sæson

Køkkenet er enkelt og ærligt, inspireret af øllet og med tydelig forkærlighed for fisk. Retterne afspejler årstiden og tilberedes med fokus på gode råvarer, tradition og balance i smagen.

Menukortet rummer klassikere, og Dagens Tavle byder løbende på eksempelvis supper, salater, sandwiches og lune retter. Traditionelle retter får gerne et nutidigt twist.

Øl for enhver smag

Udvalget af øl spænder bredt – fra det lyse til det mørke, fra det milde til det mere bitre. Foruden faste flaskeøl bydes der på fadøl fra hanerne, hvor også gæsteøl og sæsonøl finder vej til glasset. Øllet er en naturlig del af oplevelsen og, tænkt sammen med maden.

Oplevelser året rundt

Gennem året danner bryghuset ramme om arrangementer i caféen og gårdhaven. Programmet kan omfatte alt fra blues, jazz og pop til smagninger og andre kulturelle indslag.

Halsnæs Bryghus er dermed både bryggeri, spisested og mødested i det autentiske havnemiljø i Hundested.

Læs mere
contact_information

Find vej

Ndr. Beddingsvej 35

3390 Hundested

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordsjælland info@visitnordsjaelland.com

Relaterede produkter