
Hammershus Besøgscenter
Oplev Hammershus som du aldrig har gjort det før fra Hammershus Besøgscenter. I besøgscenteret finder du også Brohusets shop og café.
Oplev Hammershus som du aldrig har gjort det før fra Hammershus Besøgscenter. I besøgscenteret finder du også Brohusets shop og café.
Hammershus Besøgscenter
I marts 2018 åbnede Hammershus Besøgscenter. Besøgscenteret er bygget, så det føjer sig ind i landskabet cirka 200 m øst for Hammershus og adskilt fra borgen af en kløft.
Fra besøgscenteret kan man se Hammershus i et helt nyt perspektiv med en helt fantastisk panoramaudsigt fra bygningens store vinduer.
Hammershus udstilling
Det er i besøgscenteret muligt at se en udstilling om Hammershus. Udstillingen er lavet i samarbejde med Museum Sydøstdanmark og giver dig mulighed for at lære den helt utrolige historie som borgruinen gemmer på. Udstillingens åbningstider følger shoppens.
→ Læs mere om Hammershus borgruin her
Handicapvenlig besøgscenter
Besøgscenteret kan uden problemer nås af kørestolsbrugere og gangbesværede. Der er kombineret bus- og handicapparkering ved indgangen til besøgscenteret. Der er plads til kørestolsbrugere i besøgscenteret og der er handicaptoilet.
Brohusets shop og café
I besøgscenteret finder du Brohuset ved Hammershus, som er en shop og café, hvor du kan få stillet både den lille og den store sult. Her vil der blive serveret kage, kaffe, forfriskninger og caféretter bestående af ærlig mad, der er inspireret af omgivelserne til fornuftige priser.
→ Læs mere om Brohusets shop & café
Guidede ture med Bornholms Middelaldercenter
Du kan opleve Hammershus med guider igennem hele sæsonen, samt i påske og efterårsferien. Du kan se turene med Bornholms Middelaldercenters hjemmeside her. Her finder du både priser, tider og mulighed for at booke din billet online.