Hemdrup Staven

I august 1949 blev et bemærkelsesværdigt fund gjort øst for Hemdrup, under en tørvegravning. Det drejede sig om en 50 cm lang stav, der hurtigt fangede opmærksomheden hos både arkæologer og historikere. Fundet blev straks præsenteret på en arkæologikonference på Moesgaard Museum, hvor den siden har været en central del af udstillingen siden 1950’erne.

Denne mystiske stav menes at stamme helt tilbage fra 800-tallet og er et smukt eksempel på vikingetidens kunst og symbolik. Den er prydet med runer og detaljerede figurer af både mennesker og dyr. Gennem årene har eksperter fremsat forskellige teorier om stavens funktion – nogle har spekuleret på, om den kunne have været en hyrdestav, et budstik, eller endda et af Danmarks ældste kærlighedsdigte.

Men den mest overbevisende teori er, at staven spillede en central rolle i de magiske ritualer, der var en del af vikingernes tro. I den nordiske asatro var udøvelse af magi – kaldet sejd – en almindelig praksis. Sejd var en ekstase-teknik, der tillod udøveren at rejse uden for kroppen og søge viden i de andre verdener.

Staven blev brugt af en sejdkyndig, en slags troldkvinde, som i vikingetiden blev kaldt en vølve. Disse personer besad så stor magisk kraft, at selv den mægtige Odin kunne have haft behov for deres visdom og råd.

I dag kan du opleve en tro kopi af Hemdrup-staven i Løgstør, hvor du kan dykke ned i dens fascinerende historie og lade dig fascinere af dens mystiske forbindelser til vikingernes magi og tro.