©  Foto:

Hemdrup Staven

I august 1949 blev Hemdrup-staven fundet under tørvegravning i Skarp Salling sogn, øst for Hemdrup. Fundet vakte hurtigt opmærksomhed blandt fagfolk og blev snart efter præsenteret på en arkæologikonference på Moesgaard Museum.

Staven er 50 cm lang og er tykkest i den ene ende. Selvom træsorten ikke er præcist fastlagt, vurderes den til at være af takstræ. Den er dateret til 800-tallet og er udsmykket med runer samt forskellige figurer af mennesker og dyr, sammen med diverse tegn.

Gennem årene har eksperter fremsat flere teorier om stavens anvendelse, herunder som hyrdestav, budstik og endda som Danmarks ældste kærlighedsdigt. Den mest sandsynlige teori er dog, at staven har været en del af vikingetidens tro og ritualer, specifikt brugt i et magisk, medicinsk ritual til at fange og bekæmpe sygdomsdæmoner. I asatroen var udøvelse af magi, kendt som sejd, almindeligt. Staven blev sandsynligvis brugt af en sejdkyndig, en troldkvinde eller shaman med særlig status i samfundet. Disse personer, ofte kvinder, blev kaldt vølver.