©  Foto:

Hesteshows i Sagaland

Kom og oplev to hesteshows i Sagaland, "H.C. Andersens eventyr og Klodshans på glatis" og "Ridder Ole af Sagaland"

H.C og KLODS-HANS på glatis (mandag - onsdag og fredag kl 12.00)
Det handler om H.C. Andersen, der prøver at opdatere sit gamle eventyr om Klods-Hans til en mere moderne version. Klods-Hans skal op at fri til prinsessen, men først skal han lige lære at ride og slås med sværd. Derefter skal han få fat i 3 gaver nemlig : vin, og roser og selvfølgelig en ring. Til slut steger han hanekyllinger, og brænder hele køkkenet af. Får han mon reddet prinsessen og får hende og det halve kongerige? I dette hesteshow viser rytteren flotte og farefulde stunts, som at ride baglæns på en hest i fuld galop og ride helt uden tøjler - også gennem ild og flammer. Det er ridekunst på højt niveau pakket ind i H.C.Andersens morsomme nyfortolkede eventyr.

Efter showet er alle velkomne i stalden, hvor man kan klappe hestene, prøve rigtige ridderrustninger og få en snak med Ridder Ole om de historiske fakta.

RIDDER OLE AF Sagaland (mandag - onsdag og fredag kl 14.00)
I SAGALAND er der hverken en konge eller en dronning, her er det nemlig FANTASIEN der bestemmer. Men vi har vores helt egen ridder, nemlig RIDDER OLE. I dette hesteshow kan I se hvordan det gik til at Ridder Ole netop slog sig ned her i Sagaland. Ridder Ole er en vaskeægte gammeldags ridder. Han er klædt i sin skinnende rustning og rider på sin flotte stridshest. Han demonstrerer, hvordan en rigtig ridder skal kunne bruge sine våben. Han kløver fjendens (kål)hoveder med sit skarpe sværd, kaster spyddet i ulven og splintrer lansen mod den farlige quintaine. Ingen ridder uden hest: Ridder Ole viser hvor fint og let man kan styre hesten, helt uden at være skrap og hård. Det er historisk ridekunst på højt niveau.

Efter showet fortæller Ridder Ole historiske fakta om rustninger, våben og heste gennem tiderne.

Datoer:
De to hesteshows H.C. og KLODS-HANS på glatis og RIDDER OLE af Sagaland opføres følgende datoer

  • JUNI : 24 - 26 - 28
  • JULI : 1 - 3 - 5 - 8 - 10 - 12 - 15 - 17 - 19 - 22 - 24 - 26 - 29 - 31
  • AUGUST : 2 - 5 - 7 - 9 - 12 - 14 - 16

OBS! Vær opmærksom på, at der findes flere datoer for disse shows end hvad der er vist længere nede på siden

Køb entrebillet til Sagaland,så er der udover HESTESHOWS også fri adgang til NISSEJAGT, MYSTERIEJAGT og meget mere hele dagen.
Billetten gælder også som sæsonkort, så du kan komme igen så tit du vil.

SAGALAND har åbent alle dage kl. 10 - 16. FRA 23 JUNI - TIL 16 AUGUST 2024. Dog lukket alle lørdage.