VisitDenmark

Hirtshals Museum

Museet er indrettet i et gammelt fiskerhjem og viser byens og havnens historie. Lær mere om vendelboernes kryddersnaps "bjesk"  

Hirtshals Museum
Tornby, Nordjylland
Museer
Foto: Hirtshals Turisme

Hirtshals Museum er indrettet i et gammel fiskerhjem og bygget af kampesten i 1880. Museet er en del af Vendsyssel Historiske Museum, og har en permanent udstilling om bl.a. Hirtshals Havns historie samt en stor afdeling om bjesk og krydderurter. Kig også indenfor i et spartansk men charmerende fiskerhjem anno 1915.

Udstillingen "Hirtshals ved havet"

Gennem syv emner fortælles byens historie, om havnebyggeriet, færgefarten, om strandinger og redninger, om fiskeriet og om livet på havnen. Derudover fortæller selve museumsbygningen om en fiskerfamilies liv i byen anno 1915.

Bjesk og Signe Hansen

Vendelboerne er kendt for deres bjesk, og Signe Hansen er meget kendt for sine bjesk i Hirtshals. Hun var en gammel sundhedssygeplejeske, som udbredte bjeskens fortrinelige egenskaber. Tager du en flaske Klar Brøndum Snaps med på museet, kan du få den forvandlet til en dejlig bjesk af lokale urter.

Museumshaven

I juli måned viser lokale fiskere og vodbindere i museumshaven, hvordan man slår reb og bøder net. Den hyggelige sommerhave byder også på musik og sjove aktiviteter for hele familien.

I "Fiskekrogen" står de frivillige klar til at servere skønne fiskeretter.

Læs mere
Contact Information
  • Email: vhm@vhm.dk
Faciliteter
  • Aktivitetsmuligheder for børn
  • Museumsbutik/Kiosk

Find vej

Hirtshals Museum, Vanggårdsgade 10B

9850 Hirtshals

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Hirtshalsinfo@visitnordvestkysten.dk

Relaterede produkter