©  Foto:

Hornbæk Havn

Alle søger ned på havnen i Hornbæk - byens naturlige centrum.


På Hornbæk Havn er der også mulighed for at fange krabber fra molerne. Du fisker efter dem mellem de store molesten. Køb en krabbefiskestang i et lokalt supermarked eller lav en selv. Du skal blot bruge en pind, en snor og en tøjklemme for enden af snoren. Til madding bruger du friske rejer, muslinger eller et stykke skinke som du sætter fast i tøjklemmen. Krabber er næsten altædende, så der er næsten fangegaranti.

Indbydende havnemiljø

Engang var det fiskekuttere, der lå side om side på idylliske Hornbæk Havn. Nu er det lystbåde og fritidsfiskere, der flokkes ved molen og skaber et livligt miljø. Hornbæk Havn er en ren og indbydende havn, der tager vel imod sejlende gæster, med gode gæstepladser og moderne bade- og toiletforhold.

Der er både fiskehus, skibshandel, restauranter og masser af istilbud på Hornbæk Havn.

Populære events i løbet af sommeren

Der er altid liv og aktivitet på sommerdage, og på begge sider af havnen ligger nogle af Nordkystens bedste badestrande.

Strandlegepladsen på havnen er en herlig boltreplads for børnene. Hornbæk Havnefest og Kunst på Molen er festlige tilbagevendende begivenheder på Hornbæk Havn.