Skip to content
VisitDenmark

Hotel Fårup

Velkommen til Hotel Fårup, et fortryllende familiehotel midt i Danmarks Sjoveste Skov. Det 4-stjernede hotel er mere end bare et sted at overnatte - det er en portal til eventyr og oplevelser hos både børn og barnlige sjæle.

Åbningstider

Åbent hele året
Hunde tilladt
Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Hotel Fårup
Blokhus, Nordjylland
Hoteller
© Hotel FårupFoto: Fårup Sommerland, Hotel Fårup

Fra det øjeblik, I træder ind på hotellet, omfavner skovens charme jer. Ægte træer pryder receptionsområdet, og et "levende" elghoved skaber en stemningsfuld atmosfære i hotellets restaurant. Skovens magi fortsætter på alle de tematiserede værelser, hvor børnene kan drømme sig væk i køjesenge, der giver fornemmelsen af at bo i en hyggelig træhytte. Et fuglehus pryder væggene, og "blade" omfavner brusekabinerne, hvilket giver en unik forbindelse til naturen.

Hotel Fårup ligger midt i Fårup Sommerland og byder på fantastisk udsigt over søen, Orkanen, Falken og skoven.

I Hotel Fårups restaurant kan hele familien både nyde lækker frokost og aften eller slappe af med en kop eftermiddagskaffe i det hyggelige og rolige atmosfære. Efter en god nats søvn kan I stå op til en stor morgenmadsbuffet inden dørene åbnes ind til parkens mange rutsjebaner.

Bemærk, at adgang til Hotel Fårup og restauranten kræver køb af billet til Fårup Sommerland.

Er i mere til campingferie kan I glæde jer til en helt unik overnatning ved Danmarks Sjoveste Skov på Fårups campingplads, Skovbrynet! I år kan I endda overnatte i trætoppene og bo i de nye trætophytter og vågne op midt i skoven med en fantastisk udsigt til stjernerne.

Hotellets faciliteter

Gæsterne kan endvidere benytte sig af hotel-restauranten, et lækkert indendørs loungeområde, en udendørs spiseterrasse samt indendørs- og udendørs legeplads, boldbane og aktivitetsområde. Der er 53 værelser på hotellet.

Eksklusiv adgang

Bor man på hotellet, har man direkte adgang til alle de dejlige oplevelser, parken byder på - man har desuden eksklusiv adgang til udvalgte forlystelser en halv time før parken åbner samt til Golf Øen både morgen og aften.

Konferencer, møder og fester i skoven

Har du lyst til at holde din næste fest på en lidt anderledes måde - blandt rutsjebaner og sjove attraktioner i Fårup? Uanset om det er den kommende konfirmation, din 60 års fødselsdag eller festen for alle kollegaerne, så har vi rammerne til at skabe den fest, du drømmer om.

I har også mulighed for at holde jeres næste møde eller konference på Hotel Fårup. Samtidig er der mulighed for at gå ud i parken og få både sjove og hyggelige legestunder med kolleger med vores teambuilding, som sætter tankerne i gang og udvikler deltagerne.

Åbningstider:

Se Fårup Sommerlands åbningstider her.

Certificeringer:

Hotellet blev i 2019 kåret til Danmarks 4. bedste hotel af det verdenskendte rejse-site, TripAdvisor.

Det 4-stjernede konferencehotel er Green Key-certificeret og har Det Økologiske Spisemærke i sølv.

I 2021 blev hotellet desuden en del af Statens Møde- og Konferenceaftale - den såkaldte SKI-aftale.

Handicapvenlige forhold:
På Hotel Fårup er der let tilgængelighed for kørestolsbrugere og ubesværet tilgang til og fra p-pladsen samt parken. Der er handicapvenlige værelser på hotellet. For øvrig information og booking af et handicapvenligt værelse, bedes du kontakte os på telefon +4596739207.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Elevator
  • Restaurant/Café
  • Handicapvenlige værelser
  • Egen parkeringsplads
  • WiFi
Kapacitet
  • Senge: 53 værelser
Mærkeordning
  • godadgang.dk

Find vej

Pirupvejen 151

9492 Blokhus

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitNordvestkysten, Jammerbugteninfo@visitnordvestkysten.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?