
Hotel Ottilia
Bo i et dansk ikon – det gamle Carlsberg Bryggeri
Hotel Ottilia er Brøchner Hotels’ 4+ stjernede luksus boutique hotel ud over det sædvanlige. To ikoniske Carlsberg-bygninger danner rammen om Hotel Ottilia, og tilfører original karakter og enestående arkitektur.
Unikt interiør og originale elementer komplimenterer hinanden i indretningen af hotellet. Med 155 værelser og suiter, lounge områder som Dipylon Porten, en fantastisk tagterrasse, italiensk restaurant, fitnessrum, konferencefaciliteter og et nyt bad og spa-koncept, der åbner i 2020, tilbyder Hotel Ottilia et enestående ophold.
Alle værelser har et cool, industrielt look med rå betonvægge, enestående belysning og skræddersyede designs.
‘Good Morning. It’s Organic!’
På Hotel Ottilia begynder du dagen med en lækker og indbydende økologisk morgenmadsbuffet. Buffeten er fyldt med friskbagt brød og croissanter, yoghurt med hjemmelavet toppings, årstidens frugt, juice, varme retter og meget mere.
Placeringen i Carlsberg Byen giver en unik, historisk atmosfære og en følelse af et summende nyt område i København med cool designbutikker, caféer, restauranter og hippe Vesterbro kun 5 minutter væk.