VisitDenmark

Hotel Strandparken – Bryllup ved Holbæk Fjord

Fejr brylluppet eller den store fest på Hotel Strandparken i Holbæk, hvor den fredede hotelbygning, den grønne Strandpark og udsigten over Holbæk Fjord danner rammen. Festteamet hjælper med menu, opstilling og tidsplan, og gæsterne kan overnatte på hotellet og vågne til udsigt over fjorden.

Venner, Min partner, Børn, Mig selv
Brudepar i Strandparken med Holbæk Fjord i baggrunden
Holbæk, Vestsjælland
Vielse og bryllup
Foto: Hotel Strandparken

Find vej

Kalundborgvej 58

4300 Holbæk

Find vej
Loading map...

Hotel Strandparken – din drømmefest med fjorden som kulisse

Når den store dag skal fejres, tilbyder Hotel Strandparken den perfekte kulisse i den over 100 år gamle, fredede hotelbygning med fjorden og den grønne strandpark som kulisse. Her får I skønne, historiske rammer, god gastronomi og godt værtskab samlet under ét.

Livet er fuldt af anledninger, der fortjener en fest, og Hotel Strandparken skaber rammer for alt fra den intime fejring til den helt store fest, hvor familie og venner samles om en dag, som aldrig må ende. Hvad end du skal fejre bryllup eller bryllupsdag, din runde fødselsdag, konfirmation, jubilæum mm., tilbyder vi en beliggenhed uden mage; direkte til Holbæk Fjord og midt i den historiske Strandpark, hvor vandet, de gamle træer og de grønne omgivelser bliver en integreret del af festen. Her skaber den grønne park og den blå fjord det perfekte bagtæppe til både velkomstdrinken, bryllupsbillederne eller en lille pause mellem retterne.

Ikke en god fest uden god og velsmagende mad. Vores køkken tager udgangspunkt i sæsonens råvarer og den gode smag – og sammen sammensætter vi en menu, der passer til både anledning og tager udgangspunkt i jeres ønsker.

Sidst men ikke mindst kan dagen begynde og slutte samme sted. Jeres gæster kan overnatte på hotellet, og dagen efter venter morgenmad med fjorden som udsigt. Det gør det nemt at samle gæsterne og giver mulighed for at blive lidt længere sammen.

Vores festteam er med jer hele vejen og hjælper med at få de praktiske detaljer på plads fra I booker festen. Vi taler menu, bordopstilling, tidsplan og de praktiske detaljer igennem, så det hele spiller – og I kan koncentrere jer om gæsterne og bare nyde dagen.

Vi glæder os til at høre om jeres fest og finde den løsning, der passer til jer.

Sidst opdateret af:Destination Sjælland info@desj.dk

Nysgerrig på flere oplevelser?