©  Foto:

Hundeskove i Himmerland

Bemærk at mange af hundeskovene ligger lidt afsides fra parkeringsforholdene og her er det vigtigt at I holder hundene i snor, indtil I når de indhegnede hundeskove – medmindre andet er påpeget.

Der er skraldespande ved de fleste hundeskove, men ved de hvor der ikke er, bedes I tage Jeres affald med hjem eller til nærmeste affaldsspand.

Vi har nedenfor listet de hundeskove, der er i området. Vi håber at I får fornøjelse af hundeskovene og at Jeres hunde får brændt lidt krudt af i den skønne natur!

 

Nørager Hundeskov

Sortebakken 11, 9610 Nørager

GPS: 56.6991577 – 9.6320267

Indhegnet hundeskov på 7 ha. beliggende sydøst for Nørager, på vejen mod Hobro. Der er legeplads og bålplads ved hundeskoven – dog ingen toiletforhold.

 

Hadsund Lilleskov Hundeskov

Hasselholt 11, 9560 Hadsund

GPS: 56.7307950 – 10.1168867

Indhegnet hundeskov på ca. 5 ha. beliggende lidt nord for Hadsund. Ved hundeskoven er der bord/bænkesæt, samt mulighed for vand til hundene.

 

Arden Hundeskov (Rold Skov)

Skovvej 91, 9510 Arden

GPS: 56.7788020 – 9.8617340

Stor indhegnet hundeskov med et varieret terræn. Hundeskoven er med vådområdet og er beliggende ca. 1 km nord for Arden by. Tæt på hundeskoven finder I en skovlegeplads, bålplads m.m.

 

Den Jyske Skovhave

Møldrupvej 22, 9520 Skørping

GPS: 56.8182610 – 9.8811470

Den jyske Skovhave er Danmarks ældste indhegnede hundeskov. Hundeskoven er 14 ha. og flere steder i skoven finder man bord/bænkesæt, hvoraf nogle af dem er overdækkede. Midt i hundeskoven er der en sø.

Der er toilet v. parkeringspladsen.

 

Lundby Krat Hundeskov

Hadsund Landevej 422, 9260 Gistrup

GPS: 56.9879680 – 10.0041030

1,6 ha. indhegnet hundeskov beliggende nord for Lundby Krat – øst for Hadsund Landevej. Der er bord/bænkesæt flere steder i hundeskoven.

Syd for hundeskoven er der bålplads, vandpost og bord/bænkesæt v. Krathuset.

 

Poulstrup Sø Hundeskov

Gultentorpvej 29, 9260 Gistrup

GPS: 56.9722443 – 9.9382706

Indhegnet hundeskov på 1,6 ha. beliggende mellem Visse og Nøvling.

 

Sjøstrup Hundeskov v. Aars

Roldvej 2, 9600 Aars 

GPS: 56.8038810 – 9.5396509

En lille lund med et let kuperet terræn. Hundeskoven er indhegnet, og er knap ½ ha. stor. I hundeskoven er der et vandområde, samt bord/bænkesæt.

 

Aars Skov

Blærevej 1, 9600 Aars

GPS: 56.8187561 – 9.5079536

4 ha. indhegnet hundeskov, hvor der tilmed er særlig indhegning for hvalpe og mindre hunde. Hundeskoven er egnet for gangbesværede samt kørestolsbrugere og der er bord/bænkesæt i skoven.

 

Aalestrup Hundeskov

Elmegaardsvej 6, 9620 Aalestrup

GPS: 56.6984527, 9.4956174

3 ha. indhegnet hundeskov, midt i Aalestrup by. I skoven findes to bord/bænksæt, det ene tæt på parkeringspladsen inde i skoven, og det andet på et åbent græsareal.
 
 

Gedsted Hundeskov

Vesterbro 42, 9631 Gested
 
GPS: 56.6986728, 9.3240294
 
1 ha. indhegnet hundeskov, etableret i 2016. Med parkeringsmuligheder og bord/bænke sæt.
 
 

Ranum Hundelegeplads

Idrætsvej 8, 9681 Ranum
 
GPS: 56.89894025, 9.2216744
 
Bag den gamle idrætshal finder man Ranum Hundelegeplads, der er indhegnet og giver hunde et sikker sted at lege.