Hvidbjerg Strand
Hvidbjerg Strand byder ind til en sjov og hyggelig dag ved Vesterhavet. Stranden ligger tæt på den mindre ferieby, Hvidbjerg og den større ferieby, Blåvand.

Hvidbjerg Strand er en af de mest populære og familievenlige strande ved Vesterhavet, smukt beliggende tæt på Blåvand. Her møder du en bred sandstrand, det karakteristiske klitlandskab og ikke mindst den ikoniske hvide klit, som har givet stranden sit navn.
Stranden er bilfri, hvilket skaber rolige og trygge rammer, og det lave vand gør den særligt velegnet til børnefamilier. Samtidig er der gode faciliteter, nem adgang til stranden og mulighed for at bade fra badebro.
Stranden ligger i læ af klitterne og tæt på Blåvands byliv, hvilket gør det let at kombinere strandturen med cafébesøg, is og ture til de små butikker i området.
Badepunkt-mærkning
Hvidbjerg Strand er Badepunkt-mærket, hvilket understreger de gode badeforhold, den høje vandkvalitet og fokus på trygge og varierede oplevelser ved Vesterhavet. Ved stranden finder du toiletter, redningsudstyr og livreddere i sommerperioden. Du finder også handicaptoilet samt handicaprampe ned til stranden.
Ankomst, p-plads og faciliteter
Kør mod adressen Hvidbjerg Strandvej 27, 6857 Blåvand og fortsæt over bakken. Her findes en stor parkeringsplads med gangstier ned til stranden herunder handicap nedgang. I området findes også handicaptoilet og toiletter og en kiosk/café. Det er også muligt at parkere, hvis man fortsætter med vejen rundt forbi den store parkeringsplads.
Information
Hvidbjerg Strand er tildelt badepunkt siden 2020. Ved p-pladsen findes information om badevandsklassifikation, badesikkerhed og Badepunkt. I 2015 er der opstillet en privatejet badebro, som er åben for alle. Stranden er bilfri.
Besøgende
Hvidbjerg Strand er yderst populær, og i sommersæsonen er der ofte mange gæster. Da stranden er bilfri, kan man nyde dagen i friske og rolige omgivelser. Stranden er velegnet til børnefamilier, da børnene kan lege ved badebroen, og man skal ofte langt ud i vandet, før det bliver dybt. Desuden gør handicaprampen, at også gangbesværede kan nyde en dag ved stranden.
Faciliteter
- Badebro
- Livredder i sommerperioden
- Parkeringsplads i nærheden
- Rampe for kørestolsbrugere
- Toilet
- Velegnet til windsurfing
Sidst opdateret af::VisitVesterhavetturist@visitvesterhavet.dk