VisitDenmark

Jan Gintberg - Hvem griner nu?

Jan Gintberg finder det komiske i hverdagens krav, alderen og verdens tilstand. I Musikhuzet i Rønne byder han på personlig og satirisk stand-up med improvisation og samspil med publikum.

Datoer og tider

6 November 2027Lørdag
Mand med stor sten
Rønne, Bornholm
Det sker
Foto: Destination Bornholm

Find vej

Store Torv 6

3700 Rønne

Find vej
Loading map...

Komiker Jan Gintberg er tilbage med et nyt, crazy skarpt og satirisk stand-up show.

Til september 2027 tager Gintberg hul på sin 13. Danmarksturné med et nyt show, der går direkte i flæsket på vores tankemyldrende verden!

Efter årtier med udsolgte sale, anmelderroser og ikoniske comedyøjeblikke vender han tilbage i absolut topform , skarpere, skørere og mere uforudsigelig end nogensinde.

"Hvem griner nu" er et skørskønt og personligt show om erkendelsen af, at livet dybest set handler om at skubbe sine sten op ad bakken, hver eneste dag. Om at blive ved med at lede efter grinet før gråden!

Det er Gintbergs eget livslange Sisyfosprojekt: at blive ved med at finde det sjove midt i alt det, vi ellers kan hidse os så bitterligt op over!

I en tid, hvor alting accelererer, krav, karrierer, kærlighed, kriser og, nå ja, små kartofler, insisterer Gintberg på at betragte verden gennem sine fjollede briller.

Selvom det aldrig stopper med at vælte ud af skabet med lort, lagkage og liderlighed, kan latteren redde næsten det hele, udtaler Gintberg fra sin arbejdslejr hos en ulvefamilie i Oksbøl.

Med gandalfsk visdom dissekerer Gintberg alt det, vi andre forsøger at ignorere:

Nyheder, der kører i ring. Hverdage, der bider sig selv i røven. Og alderen, der langsomt flår hjernecellerne ud af hovedet på os.

Jan G giver dig medicinen mod tristessen over alt fra verdens tilstand til mandens tilstand. Fra klodens kværulerende mediestrøm til, nå ja, resten skal selvfølgelig opleves live!

Det er comedy, tidsånd og imponerende impro med publikum, leveret i et hæsblæsende tempo, med noget "Hvem griner nu"? er ikke bare et comedyshow. Det er et spejl. Et splintret spejl , men hey, hvor pæn synes du egentlig selv, du er?

Skynd dig at benytte chancen for at opleve The Grand Old Master fra september 2027 og frem.

Læs mere

Sidst opdateret af:Destination Bornholminfo@bornholm.info

Nysgerrig på flere oplevelser?