Jul på Kalundborg Museum
Klip julehjerter, musetrapper og stjerner i den julepyntede Lindegård på Kalundborg Museum. Børnene kan hænge en sok op på sokkesnoren – måske ligger der noget i den fra gårdnissen, når de henter den igen.

Kalundborg Museum holder til i Lindegården i Adelgade, i hjertet af Kalundborgs middelalderby. I ugerne op til jul pyntes museet op, og familier inviteres indenfor til juleklip og julehygge. Se tider på Museum Vestsjællands side om julen på museet.
Juleklip i julestuen
I museets julestue ligger skabeloner, papir og sakse klar, så du kan klippe traditionel julepynt som flettede hjerter, musetrapper og stjerner. Det er en god anledning til at give de gamle juletraditioner videre til børnene.
Julesokker og ønskesedler
Børn kan sammen med en voksen tage en sok med og hænge den op på sokkesnoren. Når den hentes igen, har gårdnissen måske lagt lidt julegodter i den. Der er også en postkasse, hvor børnene kan sende deres ønskesedler til julemanden.
Jul i middelalderbyen
Museet ligger få skridt fra Vor Frue Kirke med de fem tårne. Kombinér besøget med en tur gennem de gamle gader i Kalundborgs øvre bydel.
Praktisk
Juleaktiviteterne er gratis med en museumsbillet, og børn under 18 år har gratis adgang. Det kræver ikke tilmelding.
Mere jul i Vestsjælland
Julen på Kalundborg Museum er en del af jul på landet i Vestsjælland. Find flere julemarkeder og juleoplevelser på Destination Sjællands juleside og flere oplevelser i området på destinationsjaelland.dk.
Kontaktoplysninger
Sidst opdateret af:Destination Sjælland info@desj.dk

