©  Foto:

Jul på Ørslev Kloster

Vi skal tilbage til 2019, siden der sidst var juleweekend på klostret. Men nu er julen tilbage, og dørene slås op den 25. og 26. november kl. 10-16.

Kom til juleweekend på Ørslev Kloster. Vi afholder endnu engang vores traditionsrige, velbesøgte og smukke julemarked, hvor hele egnen omkring klosteret viser, hvad den kan præstere indenfor kunst, håndværk, design og fødevarer.

Æbleskiver, småkager, små boder og stor hygge. Det er, hvad der venter de gæster, der kigger forbi Ørslev Kloster til årets juleweekend, der traditionen tro finder sted den sidste weekend i november. Under coronanedlukning og klostrets restaurering og udvidelse har klosterjulen holdt pause, men nu åbnes der igen for de juletrængende - og denne gang i nyrenoverede lokaliteter.

Entré på klostret: 50 kr. Børn til og med 14 år har gratis adgang.

Læs mere om julemarkedet her: Julemarked på Ørslev Kloster