Julemarked på CLAY Keramikmuseum Danmark

Foto: VisitMiddelfart
Begivenheder
Begivenheder
Der er mange gode grunde til at komme i julestemning, når CLAY onsdag d. 4. december inviterer til Julemarked
Adresse

Kongebrovej 42

5500 Middelfart

Kontakt

E-mail:info@claymuseum.dk

Telefon:+45 6441 4798

Det er femte gang, der bliver holdt julemarked på museet siden genåbningen i 2015, og interessen for at være med vokser år for år. Derfor vil der som noget nyt i år både være boder i den gamle hovedbygning og i Pavillonen. 

Boderne byder selvfølgelig på masser af keramik, men der er også julelækkerier, dekorationer og kunsthåndværk at kigge på og lade sig friste af. Der er også mulighed for selv at være kreativ. Louise Helmersen fra Livingly er klar til at udfordre gæsternes fingersnildhed ved klippe-klistre-bordet.

Her viser hun, hvordan man folder julepynt i papir. Man kan også få gode tips til at kreere smukke juledekorationer med limteknik hos blomsterdesigner Jette Vrængmose.  Keramikerne Anitta Due, Lisbeth Kring Jensen, Jeannette Gøttsch og Astrid Schmidt er gengangere, mens boden fra Tekstil & Interiør i Fredericia, hvor man bl.a. kan finde tekstiler med mønstre af den engelske designer William Morris, er en nyskabelse.

Man kan også være heldig at vinde keramik, der er produceret i det arbejdende værksted i udstillingen POTTEMAGERI!, hvor der er arrangeret tombola. Der er noget for alle smagsløg i boderne hos Kring Chokolade, Faaborg Snapselaug, og Selleberg Specialiteter.

Café CLAY serverer desuden en speciel julemarked-menu og risalamande.  Der er gratis entré til museet i forbindelse med julemarkedet, der foregår i tidsrummet fra kl. 16-20.

Adresse

Kongebrovej 42

5500 Middelfart

Åbningstider

02 Dec 20 / 02 Dec 20

Onsdag

17:00 - 20:00

Følg på:

Sidst opdateret af