© Foto:
Konrads Food & Coffee
Den hyggelige, lille café ligger på den gamle bydels hovedgade, Overgade, og er et oplagt sted til en lækker frokost eller en kop kaffe.
Bygningen i bindingsværk og røde sten er et af de flotteste i gaden.
Stine og Michael, der står bag caféen, serverer højtbelagt smørrebrød, salater og sandwiches til frokost. Er du tidligere på færde kan du bestille et brunchbræt med surdejsbrød til. Vil du hellere have lidt sødt til kaffen kan de også klare det, de har både hjemmebagte kager og tærter og hjemmelavede chokolader i montrerne.