Kronborg Café & Fiskehus
Kronborg Café & Fiskehus ligger i de fine røde træhuse i smørhullet af Helsingørs Nordhavn. Herfra serverer det passionerede personale alverdens friske fiskeretter i cafeen, imens der bliver langet fersk fisk over disken i fiskehuset.
Fra den autentiske Café Kronborg på Helsingør Nordhavn kan du nyde friske fiskeretter, imens børnene leger på plænen eller i Vandlaboratoriet lige ved af siden af cafeens træbænke.
Stjerneskud og live-musik på havnen
Maden kan nydes med et glas kold hvidvin eller en nyskænket fadøl under de hvide parasoller. Det er uformelle og hyggelige omgivelser, hvor både turister og lokale flokkes – især om sommeren, hvor der ofte er live-musik på havnen.
Et stort udvalg af friskfanget fisk
Lige ved siden af Café Kronborg ligger Fiskehuset, som hele året byder på et stort udvalg af friskfanget fisk, nystegte fiskefrikadeller, røget laks direkte fra røgeovnen, og meget andet. Råvarerne er så vidt muligt økologiske, af god kvalitet, lokalt produceret, og så er alt tilberedt fra bunden.