©  Foto:

Kuben

Når man kommer til Ringkøbing fra Herningvej og skal videre mod Søndervig eller Ringkøbing bymidte, kan man ikke undgå at blive betaget af kunstværket i rundkørslen.

Bibelsk skammel... eller kuben i daglig tale. I 1993 fik Ringkøbing sin første rundkørsel i den østlige del af byen. Det blev besluttet, at den skulle udsmykkes med kunst, og det blev kunstneren Henrik Have fra No ved Ringkøbing, der fik denne opgave. En kæmpeterning i beton på 7x7x7 meter. Kunstnerens navn for kuben er "Ezekiel's Skammel", som stammer fra Det gamle Testamente.