KUNST caféen Thy
Idéen bag KUNST caféen Thy, er opstået efter at vi, Peter og Søren, har solgt vores virksomhed Café Baghuset i Thisted, som vi startede op som iværksættere i 2008. Efter 17 år som restauratører er det blevet tid til at prøve noget nyt. Vi har begge en stor interesse for kunst og kunsthåndværk, og mange besøg på gallerier rundt i landet har skabt interessen for at åbne vores eget galleri i Thy. For os er det vigtigt, at det vi præsenterer, er noget, vi kan stå inde for – både håndværksmæssigt og kunstnerisk.

Galleri: Galleriet vil præsentere flere kunstnere – både lokale fra Thy og nationale fra hele landet. Du kan opleve malerier, litografier, keramik, kunsthåndværk mv. Der vil løbende være udskiftning af kunstnerne, hvilket vil være med til at skabe et levende og dynamisk galleri.
Café: Der indrettes en lille café, hvor der kan købes lette frokostretter, kaffe og kage samt drikkevarer. I et mindre lokale, som er ideelt til små selskaber, er det muligt at afholde møder, kurser mv.
Butik: I vores lille butik vil vi forhandle brugskunst, flot genbrug, bøger og nips – alt sammen nøje udvalgt efter vores smag.
Kreativitet: Vi vil gerne lave samarbejde med forskellige kunsthåndværkere om arbejdende værksteder, hvor man både kan se hvordan kunsten bliver til og måske også selv prøve kræfter med forskellige kunstformer.
Lokalt: Årsagen, til at vi har valgt netop Hurup Thy som location til KUNST caféen Thy, er, at vi ser muligheder i et lille hyggeligt bysamfund, tæt på den smukke ”Thyske” natur med Vesterhavet 13 km mod vest og Limfjorden ved den hyggelige by Doverodde 6 km mod øst. I august 2025 åbnede en afdeling af det smukke og velbesøgte Statens Museum for Kunst samt Naturlandsbyen. Thy er af mange kendt for smuk natur og vandsport, men også kunst og kultur vinder stort indpas: Museum Thy med deres mange forskellige afdelinger, de mange lokale kunstnere – både inden for musik og kunsthåndværk – men også de lokale producenter af fødevarer, er med til at sætte Thy på landkortet, med alle de gode ting vi repræsenterer. Så for os er det oplagt, at galleriet skal ligge netop her.
Kontaktoplysninger
- Mobile: 30 62 87 05
Find vej
Sundsvej 1
7760 Hurup Thy
Sidst opdateret af::VisitNordvestkysten, Thyinfo@visitnordvestkysten.dk