©  Foto:

LangeLinie Vin - vingård og ferielejligheder

LangeLinie Vin ligger i det bølgende landskab lige udenfor Frederikssund. Her kan du opleve vinmarkerne på en rundvisning med vinsmagning eller nyde et ophold i moderne ferielejligheder midt blandt vinstokkene. Et besøg for dig, der søger ro, natur og dansk vin i særklasse.

LangeLinie Vin – oplev dansk vin midt i det åbne landskab

Lige uden for Frederikssund kan du besøge LangeLinie Vin, hvor vinmarker og idylliske omgivelser danner rammen om unikke oplevelser. Her kan du komme tæt på dansk vinproduktion, smage på gårdens vine og nyde et ophold i moderne ferielejligheder midt i vinmarkerne.

Vingården drives af Helle Hjorth og Jan Hansen, som i 2014 plantede de første vinstokke på deres ejendom Pilegaard. I dag står 2.700 stokke med druesorterne Cabernet Cantor, Solaris og Souvignier Gris. Alle vinstokke passes med stor omtanke, og arbejdet udføres udelukkende i hånden for at sikre høj kvalitet.

Rundvisning og vinsmagning

Når du besøger LangeLinie Vin, kan du deltage i en rundvisning i vinmarkerne og opleve, hvordan vinene bliver til. Rundvisningen afsluttes med en smagning af fire forskellige vine, der spænder fra hvid og rosé til rød, orange og mousserende. Besøget kan arrangeres for grupper på minimum seks personer.

Overnatning blandt vinranker

Drømmer du om at bo midt i vinmarker med fred, fuglesang og himmelhøjt til loftet? På vingården kan du overnatte i helt nye ferielejligheder, indrettet med entré, badeværelse, stue med køkken og egen solrig terrasse. Der er både morgenmadsterrasse, gratis WiFi og parkering – alt sammen i kort afstand til fjorde, slotte og hyggelige byer.

Ferielejligheder med komfort

Lejlighederne ligger i en selvstændig bygning ved siden af gården. De er moderne indrettet med sofaer, spiseplads og amerikansk køkken. Udenfor kan du nyde din egen gasgrill på terrassen eller starte dagen på den fælles morgenmadsterrasse.