©  Foto:

Langli – Vadevandring i Unesco Verdensarv (Tysk guide)

OBS! Vær opmærksom på at denne tur er med tysk guide! Oplev Nationalpark Vadehavets mest uberørte natur, hvor landskabet er i konstant forandring. Vi oplever arktiske vadefugle, studerer det særegne planteliv, kigger på sæler og dykker ned i den fascinerende historie om øens beboere.

Tag med på vandring over ebbevejen til naturreservatet og øen Langli, som blot er åben for adgang to måneder om året. Her får du chancen for at opleve Nationalpark Vadehavets mest uberørte natur, hvor landskabet får lov at udvikle sig, som det vil. Det er ligeledes den eneste ø i Vadehavet, der er betegnet som UNESCO Verdensarv. Vi oplever arktiske vadefugle, der bruger Vadehavet som rasteplads på det lange træk til Afrika, vi studerer det særegne planteliv, kigger på de mange rastende sæler og dykker ned i den fascinerende historie om øens beboere, der for hundrede år siden udfordrede en hård tilværelse på øen.   

Turen er 10 km lang, og på en del af turen går vi gennem vand. Vi anbefaler at gå barfodet eller i badesko, sandaler eller lignende til øen. Medbring mad og rigeligt at drikke. 

Anbefalet alder minimum 8 år.