©  Foto:

Lej paddleboards (SUP) på Gammelbro Camping

Et SUP eventyr venter på dig ved Gammelbro Camping. Se den smukke ø - Aarø og den hyggelige havneby Aarøsund fra dit paddleboard af. 

Oplev Stand Up Paddling i Skønne Aarøsund

I den hyggelige havneby Aarøsund, ved Gammelbro Camping, kan du prøve den populære vandsport Stand Up Paddling (SUP). Her udlejes oppustlige boards klar til brug, og der medfølger en svømmevest og en paddle, der kan indstilles i højden. Campingpladsen har 3 boards som udlejes i 2 timer for DKK 200,- 

Sejl en tur langs den smukke kyst og se det gamle badehotel i Aarøsund eller den hyggelige ø - Aarø fra vandet. Hold godt øje undervejs, måske du også spotter et marsvin. De øvede kan tage en dagstur ind ad Haderslev Fjord, en tur på ca. 15 km.